Dygtig pædagog søges til Bramdrup Skoles mellemform

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Arbejdssted: Bramdrup Skole
Arbejdstid: 37 timer
Ansættelsestidspunkt: 1. oktober 2023

Hvad kan vi tilbyde:
Bramdrup Skole søger en dygtig pædagog, der brænder for at give børn og unge de bedste forudsætninger for at kunne indgå i de sociale og faglige fællesskaber på skolen.
Vi søger en rolig pædagog, som er empatisk, stærk til at indgå i relationer og er i stand til at udvise stor tålmodighed og forståelse over for de udfordringer, den enkelte elev kommer med. Du skal kunne se bag om elevens adfærd og være optaget af at have fokus på succeserne.

Funktioner:
Du vil blive en del af skolens mellemform Mosaik. Målet er, at eleverne fastholdes i fællesskaberne i almenområdet i tæt samarbejde med klasseteam, forældre og PPR. Eleverne kan have sociale- og følelsesmæssige vanskeligheder, udfordringer med opmærksomhed og koncentration eller andre områder, der kan gøre det svært at trives i et klassefællesskab. I Mosaik er vi nysgerrige på at prøve forskellige tiltag af, der kan hjælpe eleverne til at komme i trivsel og udvikling i deres egen klasse.
 

Pædagogik

  • Vi tror på, at eleverne gør deres bedste
  • Vi laver udviklingsplaner for de enkelte elever med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger
  • Eleverne oplever ro, struktur og forudsigelighed
  • Eleverne har deres egen arbejdsplads med et fast struktureret skema, der både indeholder fag og andre aktiviteter som mindfulness alt efter, hvilke behov eleven har
  • Vi har et udvidet skole/hjem-samarbejde med kontakt fra dag til dag og fra time til time
  • Eleverne er i deres egne klasser og blandt deres klassekammerater så ofte, det er muligt

Du arbejder i Mosaik sammen med to andre pædagoger. I dækker tilsammen Mosaik i skoletiden, hvor I på skift er med eleverne ude i egne klasse for at støtte og guide. Du er i tæt samarbejde med elevens lærere i almen, skolens ledelse, skolens integrationsmedarbejdere og eksterne samarbejdspartnere som PPR-psykologer, skolesocialrådgivere og BUPA.
 

Hvad er dine primære opgaver:

  • At være sammen med de elever, der er tilknyttet Mosaik
  • At udarbejde udviklingsplaner sammen med elevernes lærere og pædagoger
  • At udvikle og sparre med dine kolleger i Mosaik, ledelsen og PPR om at lave et tilbud, der udvikler og afprøver tiltag, der kommer eleverne til gode
  • At vejlede kolleger ift. dine specialpædagogiske kompetencer
  • At deltage i udvidet forældresamarbejde, mødeaktiviteter, supervision, gensidig faglig sparring


Kvalifikationer:

  • Du er uddannet pædagog og har mod på at tage ansvar i et specialpædagogisk læringsmiljø i en almindelig folkeskole. Har du erfaring fra specialområdet, vil det være en fordel. Du brænder for det specialpædagogiske arbejde og at se de små tegn på udvikling
  • Du har en rolig fremtoning og er i stand til at navigere og være fleksibel i en omskiftelig hverdag
  • Du er anerkendende i din tilgang til elever, forældre og samarbejdspartnere
  • Du besidder evnen til at etablere og fastholde relationer
  • Du arbejder meget struktureret
  • Du er frisk på nye opgaver, også selv om de ligger på kanten af din komfortzone
  • Du brænder for at arbejde sammen med kolleger og vil gerne dele ud af din viden
  • Du er en teamplayer, og du skal kunne indgå i skolens fællesskab med humor, varme og fagligt engagement


Hvem er vi?
Bramdrup Skole er en folkeskole fra 0.-9. klasse med omkring 600 fantastiske elever. Skolen består af en almenskole samt Specialcenter Bramdrup. Eleverne i almenskolen kommer hovedsageligt fra bydelen Bramdrupdam, samt fra boligområdet Skovparken/Skovvejen.

Skolen er beliggende i den attraktive bydel Bramdrupdam i Kolding Kommune. Her er der ikke langt til skov og særdeles gode faglokaler, idrætsfaciliteter og er i gå-/cykelafstand til både skov og by. Skolen har de senere år investeret i opdatering af undervisningslokaler og udeområder. Eksempelvis er der for få år siden etableret FabLab i forbindelse med skolens PLC, og vi er netop ved at opdatere skolens udeområder. I udskolingen bruger vi Fablab til en af vores linjer, der bærer overskriften "Future Innovators".

Skolen vægter et godt og tæt forældresamarbejde. Vi har desuden et rigtig godt samarbejde i skolebestyrelsen, hvor alle bidrager til skolens udvikling. Ligeledes er vi en skole med et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Vi tror på hinanden og vil det samme, nemlig skabe den bedst mulige skole for vores elever. Grundsynet bag vores pædagogiske arbejde er, at vi tror på, at alle børn gør det så godt, som de kan.


Løn: I henhold til gældende overenskomst på området

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Vi opfordrer interesserede ansøgere til aftale et besøg på skolen.  
For nærmere aftale kontaktes skoleleder Søren Storm (mobil 4015 0534) eller viceskoleleder Maria Nøjsen (mobil 9116 6530), som er tilbage fra ferie d. 7. august 2023.   

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Ansøgningsfrist: onsdag d. 23. august 2023

Ansættelsessamtaler: mandag d. 28. august 2023

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=544d2d6b)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Bramdrup Skole, Møllegårdsvej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=544d2d6b&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862090

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet