Engageret sygeplejerske søges til klinisk lederskab og udvikling på Vesterløkke, Kolding kommune

dato

Trives du i et miljø, hvor der er fokus på at udvikle og implementere fremtidens nære sundhedsvæsen, med den komplekse og rehabiliterende sygepleje i højsædet, så er det lige dig vi søger på Vesterløkke.
Du bliver en del af et sygeplejefagligt team, hvor du er med til at videreudvikle de sygeplejefaglige indsatser og ikke mindst sikre en solid implementering i en tid med mange forandringer.

Vesterløkke er Kolding kommunes center for midlertidige pladser, og vi modtager multisyge og ofte ustabile borgere med brug for et afklaringsforløb; enten direkte fra eget hjem eller fra sygehuset. Vesterløkke har et årlig flow på 250 borgere på de 30 midlertidige pladser. Pr 1 januar 2027 overgår vi til regionen, og vi vil være en del af Afdelingen for Nær Sundhed med 40 pladser på sigt i Kolding.

Vi søger en sygeplejerske, der kan varetage det kliniske lederskab for husets borgere og sikre høj faglighed i det enkelte forløb, ved systematisk at arbejde med borgerens målsætning, handleplan og evaluering. Dette i tæt samarbejde med det øvrige personale, de behandlingsansvarlige læger, visitationen, og husets terapeuter. Du vil desuden indgå i helhedsplejen for de mest komplekse borgere, som kommer i både dag- og aftentimerne. Personalet på Vesterløkke er selvvisiterende i forhold til både SEL og SUL indsatser, hvilket sker ud fra den sygeplejefaglige udredning som systematisk laves indenfor det første døgn.

 

Vi søger pr 1. juli 2026 eller efter aftale

  • En sygeplejerske med tovholderfunktion. Vi søger dig, der kan arbejde systematisk med kompetenceudvikling ift. såvel opgaveoverdragelse, videredelegeringer som implementering af nye tiltag i såvel dag som aftenvagt. En bred erfaring er derfor at foretrække.

Vi tilbyder:

  • Stor indflydelse på egen vagtplan, da vi tror på, at en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv er med til at holde et stabilt fremmøde. Vi er derfor åben overfor flere konstellationer som fx dagvagter samt senvagter (frem til kl 17) med hv. 4 weekend, fortrinsvis dagvagt med et givent antal aftenvagter over en norm. Eller måske fast aftenvagt mandag-torsdag uden at indgå i fast weekendrul.

  • En organisering bygget op om mindre teams, hvori der er mulighed for en høj grad af medindflydelse og selvbestemmelse med sigte på at fremme samarbejde, kontinuitet og en høj faglighed i arbejdsopgaverne.

  • En hverdag hvor alle sygeplejens facetter kommer i spil, idet opgaverne er alsidige. Det er derfor en fordel at have gode kompetencer indenfor såvel borgernær sygepleje som det akutte område, demens, palliation og rehabilitering.

  • En arbejdsplads udvikling er i højsædet, og hvor kompleksiteten tiltager i borgerforløbene. Vi har høje faglige ambitioner, samt et stærk netværk af ressourcepersoner indenfor såvel palliation, sårpleje, akutteamet, hjemmeplejen og træningsområdet.

  • En arbejdsplads der arbejder aktivt med at opretholde et godt arbejdsmiljø, og hvor der er plads til inddragelse og udvikling, samt sparring mono- og tværfagligt, og hvor arbejdsdagen går med såvel planlagte som akutte opgaver.

  • Mulighed for 37 timer om ugen.

 

Selvværd og Sammenhæng 

I Kolding Kommune arbejder vi ud fra vores vision ”Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør”. En vision, som alle medarbejdere opfylder ved at have en adfærd, der afspejler de fem leveregler:

  • ​Tal et sprog alle mennesker forstår

  • Alt inden for din radar er dit ansvar

  • Det er borgerens plan

  • Sæt fællesskabet i spil

  • Gå borgeren i møde

Selvværd og Sammenhæng i alt, hvad vi siger og gør, betyder for Vesterløkke, at vi møder borgerene, som de mennesker, de er. Vi stiller nysgerrige spørgsmål frem for at give svar på forhånd. Det kræver, at vi som fagprofessionelle er nysgerrige på vores egen faglighed, og at vi sammen tænker i nye løsninger for borgerene.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
leder Jane Poulsen tlf. 21 17 49 12 mail janep@kolding.dk.
Du må også ringe på vores hovednummer 79797904 mellem 11-15 på hverdage bede om at tale med en potentiel kollega eller lave en aftale om at besøge os.

Løn: Jf overenskomst samt forhåndsaftale for niveau 2 sygeplejerske. Du kan se forhåndsaftalen her.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen". 

  • Ansøgningsfrist: onsdag den 7. juni 2026

  • Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende

  • Ansættelsestidspunkt: 1. juli 2026 eller snarerst derefter - efter aftale. 

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vesterløkke - center for midlertidigt ophold, Vesterløkke, 6091 Bjert

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/569b3a6b-71c3-4a75-b64f-fb2bc3a6e58d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Flere artikler