Du kan godt støve sportsskoene af og glæde dig til at tage i fitnesscenteret ganske snart. Regeringen er klar ny genåbningsaftale, der gælder fra torsdag d. 6. maj.
Natten til tirsdag er samtlige partier, med undtagelse af Nye borgerlige, blevet enige om ny stor genåbningsaftale. Aftalen kommer specielt grundskoleeleverne til gode, da de nu kan vende tilbage på fuld tid.
Derudover omfatter genåbningen også indendørs idrætten, hvor fitnesscentrene kan åbne efter en lang nedlukning. 30-minutters-reglen om bordbestilling på barer og restauranter fjernes også:
”Heldigvis står vi et godt sted med fortsat lave smittetal og få indlagte. Samtidig har snart hver fjerde dansker påbegyndt vaccination, og der er masser af danskere, der lader sig teste regelmæssigt. Derfor kan vi nu åbne for flere af de aktiviteter, mange danskere savner,” udtaler sundhedsminister Magnus Heunike (S).
Fra torsdag d. 6 maj gælder disse nye regler:
• Alle elever i grundskolerne kan vende tilbage på fuld tid.
• 30-minutters-reglen om bordbestilling på barer og restauranter fjernes
• Indendørs idræt og fitnesscentre åbner for personer over 18 år mod fremvisning af coronapas
• Serveringssteder må holde åbent efter klokken 23.00 for særlige private arrangementer, hvor deltagerne kender hinanden i forvejen
• Spillesteder, teatre og biografer genåbner med krav om coronapas og op til 2000 tilskuere i sektioner af 500
• Konferencer og møder med erhvervsmæssige og faglige formål genåbner med krav om coronapas og op til 1000 deltagere i sektioner à 500, hvor deltagerne hovedsageligt sidder ned
• Kravet om, at private fester slutter senest klokken 23.00, bortfalder
• Forsamlingsloftet hæves til 25 indendørs og 75 udendørs