Frakørsel 64 Kolding V spærres natten til 2. juni på grund af vejarbejde på motorvejen

Foto: Kolding Kommune.
dato

Frakørsel 64 Kolding V spærres i sydgående retning natten mellem 1. og 2. juni på grund af vejarbejde ved udvidelsen af Sønderjyske Motorvej.

I forbindelse med udvidelsen af E45/E20 Sønderjyske Motorvej ved Kolding skal der udføres vejarbejde på frakørsel 64 Kolding V i sydgående retning. Arbejdet foregår natten mellem mandag den 1. juni klokken 22.00 og tirsdag den 2. juni klokken 05.00.

I denne periode er frakørsel 64 i sydgående retning mod Kolding og Esbjerg spærret. Trafikanter, der har behov for at køre af mod Kolding eller Esbjerg ad E20, må i stedet benytte omkørsel via frakørsel 65a Kolding S eller frakørsel 63 Bramdrupdam. Skilte i området vil vise de anbefalede omkørselsruter.

Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at følge de opsatte skilte og beklager de gener, arbejdet måtte medføre.

Yderligere information om udbygning af Sønderjyske Motorvej ved Kolding E45/E20 kan findes på Vejdirektoratets hjemmeside.

https://www.kolding.dk/om-kommunen/nyhedsarkiv/frakoersel-64-kolding-v-er-spaerret-en-enkelt-nat

Kilde: Kolding Kommune