BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet pædagog? Brænder for dit fag og vil gøre en forskel? Så har vi en stilling til dig.
Vi har fået del i nogle særlige ressourcer og derfor søger Børnehuset Kloden, Dyrehavevej 110, 6000 Kolding en pædagog til en fast stilling samt en pædagog til et barselsvikariat.
Begge stillinger er for tiden i børnehaven og timetallet mellem 35 og 37 timer ugentlig.
Tiltrædelse 1. oktober eller tidligere.
Vi mangler dig, der vil arbejde anerkendende med smil og imødekommenhed, du leger i øjenhøjde med børnene – det er nemlig i legen at udviklingen sker - du har det sjovt, kan grine og være nærværende både inde og ude i al slags vejr. Du forsøger på altid, at være det gode eksempel og ved, at din begejstring smitter af på dine omgivelser.
Du er uddannet pædagog, har brede skuldre og kan have fokus på roen i dit eget nervesystem, så børnene kan have ro i deres.
Du ved, at børnene inspireres af dig og du går foran som det gode eksempel.
Du har stærke it-kompetencer, tør være dig selv og når du begår fejl, står du ved dem.
Du arbejder fokuseret, reflekterer over praksis og går gerne nye veje for at lykkes.
Du udviser arbejdsglæde og motivation.
Du er omsorgsfuld, nærværende og indfølende i kontakten med børnene.
Du er fleksibel og hjælpsom i hverdagen og beder om hjælp når du har brug for det.
Du er god til at kommunikere og formidle også i forældresamarbejdet.
Derudover har du sikkert nogle særlige kompetencer som vi glæder os til at høre om.
Hvem er vi?
Børnehuset Kloden er en aldersintegreret institution med 24 vuggestuebørn og op til 38 børnehavebørn. Vi er fordelt på 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper og vi er 15 faste medarbejdere.
Vi er så heldige, at have børn fra mange forskellige steder i verdenen, som fodre at vi går lidt længere i vores arbejde med børnene og deres forældre.
I Kolding Kommune arbejder vi forskningsbaseret med Program for læringsledelse, et forløb hvor vi er i gang med at udvikle os fagligt, så vi kan levere en god kvalitet. I det kommende år skal vi sammen uddanne os i GROW ligesom der skal være et udviklingsforløb omkring den neuropsykologiske pædagogik i vores børnehaveafdeling. Vi bruger KIDS som et udviklingsværktøj.
- Vi udvikler vores pædagogik og har fokus på at møde børnene i øjenhøjde og med en anerkendende tilgang, hvor vi har fokus på nærmeste udviklingszone
- Har vil et fagligt miljø, hvor vi tør diskutere og være uenige
- Har en høj grad af ansvarlighed og tager et ansvar i samarbejdet med hinanden
- Passer på og udvikler vores fysiske- og psykiske arbejdsmiljø
- Vi arbejder med at skabe gode sammenhænge på flere planer
- Vi vil det gode samarbejde på tværs af personalegruppen, med vores forældre samt eksterne samarbejdspartnere
- Ved, at når hvert enkelt bidrager, så bliver det store hele bedre
Vi vil sørge for, at tage godt imod dig og forventer du kan arbejde indenfor vores åbningstid kl. 6.30 – 16.30.
Du vil blive tilknyttet en "fadder" i huset, som vil tage sig godt af dig og hjælpe dig til rette.
Du får kollegaer, der alle gør deres bedste for at gøre en forskel i hverdagen og som løbende udvikler deres praksis gennem kompetenceudvikling som mest foregår internt.
Vi er et hus der har fokus på vores arbejdsmiljø og vi samarbejder med flere eksterne interessenter.
Hvis du har spørgsmål så kontakt Leder Lone Andersen tlf. 79797903 eller souschef Pernille N. Christensen tlf. 79799620.
Vi glæder os til, at modtage din ansøgning og høre om dig og hvad du kan byde ind med hos os. Læs vores hjemmeside www.kloden.aula.dk
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, gerne vedhæftet cv og relevante udtalelser. Skriv hvilken stilling du er interesseret i.
Ansøgningsfrist er onsdag d. 23. august, der indkaldes løbende til samtaler som vil finde sted seneste torsdag d. 31. august. Stillingerne besættes når de rette kandidater er fundet.
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Løn:
Lønnen vil blive fastsat efter principperne for Ny Løn i henhold til stillingernes funktioner og ansøgernes kvalifikationer
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7c53ccaf)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kolding Kommune - Børnehuset Kloden, Dyrehavevej, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=7c53ccaf&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882660