Grafisk stærk og kreativ barselsvikar med flair for web og UX søges til Danmarks førende tandlægekæde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en talentfuld grafisk designer med en passion for web, UX og grafisk design til at dække barselsperioden for vores dygtige kollega. Hos Danmarks førende tandlægekæde er vi stolte af vores suveræne marketingafdeling i Kolding, og vi har nu brug for en kreativ kraft i vores team i minimum 8 måneder. Dette er en unik mulighed for at blive en værdifuld del af vores marketingindsats, hvor der ikke er langt fra nye ideer til konkrete handlinger. Du vil i det daglige skulle samarbejde med vores 33 klinikker, area managers, servicecenter, HR og administrationen. Marketing holder til i hyggelige lokaler centralt i Kolding.

Hvem er vi?
Godt Smil er det stærkeste tandlægebrand i Danmark, og vi er på vej til at åbne tandlægeklinik nummer 34. Vi har mere end 700 dedikerede medarbejdere i hele kæden og et solidt marketing team på 5 personer, der servicerer alle klinikkerne - og sidste år bidrog til mere end 60.000 nye patienter.

Dine ansvarsområder
Som barselsvikar vil du spille en central rolle i vores digitale markedsføring og social media-strategi, hvor du vil støtte op omkring vores online tilstedeværelse og være med til at udvikle kreative kampagner. Du vil bl.a. være ansvarlig for følgende opgaver:

  • Design af grafisk materiale, såsom fx plakater og flyers til vores klinikker
  • Opdateringer og vedligeholdelse af vores hjemmeside
  • Oprettelse af nye landingssider og kampagnesider (som du også er med til at udvikle)
  • Produktion af grafisk indhold til organiske opslag på Facebook, Instagram og LinkedIn
  • Deltagelse i kampagneudvikling
  • En vigtig rolle i vores employer branding, både internt og eksternt

Vi har allerede etableret koncepter og skabeloner, men vi opfordrer til, at du bidrager med dine egne idéer og videreudvikler vores visuelle identitet.

Dine kvalifikationer

For at lykkes i denne rolle, søger vi en grafisk ninja med følgende egenskaber:

  • Ekspertniveau i Adobe InDesign, Photoshop og Illustrator
  • Evnen til at kommunikere budskaber visuelt såvel som skriftligt
  • Stærke retskrivnings- og sproglige færdigheder (på dansk)
  • En passion for grafisk design
  • Detaljeorienteret men med evnen til at prioritere og levere resultater til tiden
  • Ansvarsbevidst, mødestabil og pålidelig
  • Evnen til at arbejde både selvstændigt og som en del af et team
  • Trives med at jonglere med mange opgaver på én gang

Bonuskvalifikationer
Vi vil også værdsætte, hvis du har erfaring med følgende:

  • Webdesign og UX
  • Social media management (især organisk Facebook/Instagram)
  • Baggrund som mediegrafiker/webgrafiker eller lignende
  • Erfaring med CMS-systemer (gerne WordPress)
  • Forståelse for eller erfaring med SEO

Vi tilbyder
Du vil blive en del af et dynamisk marketingteam, hvor dine idéer og kreativitet vil blive værdsat. Løn efter kvalifikationer og vi tilbyder en pensionsordning. Dette vikariat er en unik mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for web, grafisk og online markedsføring.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning og CV til os sammen med eksempler på de 5 arbejdsproduktioner, du er mest stolt af (gerne som online links). Vi gennemgår ansøgningerne løbende og vil ansætte den rette kandidat, så snart vi finder vedkommende. Ansøgningsfristen er senest den 24. august 2023. For yderligere spørgsmål om jobbet eller ansættelsen i Godt Smil Marketing er du velkommen til at kontakte vores grafiker, Linda Hartmann på 30 15 26 58.

Ansættelse og arbejdsstart
Vi forventer at ansætte den rette kandidat i midt sep. 2023, og vikariatet vil vare minimum 8 måneder.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Godt Smil, Ormhøjgårdvej 10, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.godtsmil.dk/ledige-stillinger/?hr=show-job/158686&linkref=127816&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889848

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet