Hundredvis af nye opladerstik ved kommunale bygninger sikrer el-bilister bedre lademuligheder

Foto: Kolding Kommune. De nye ladestandere bliver placeret ved kommunale bygninger i hele kommunen.
dato

Kolding Kommune har gennemført et udbud for etablering af offentligt tilgængelige ladestandere til elbiler ved kommunale bygninger.

Udbuddet, der indeholdt seks pakker med 17-21 lokaliteter i hver, krævede mindst 252 ladeudtag og en effekt på 2.160 kW. Fem virksomheder bød på opgaven, og vinderne blev Clever og OK, der hver får tildelt tre udbudspakker.

De to virksomheder vil etablere i alt 390 ladeudtag med en samlet effekt på 5.648 kW. Udbuddet sikrer bedre adgang til ladestandere for borgere i både bysamfund og landområder.

Udover opsætningen af offentligt tilgængelige ladestandere, inkluderer udbuddet også parkeringspladser i Kolding by og seks lokaliteter, hvor Kolding Kommune ønsker elladere til egen bilflåde.

Ladestanderne forventes etableret indenfor det næste halve år.


https://www.kolding.dk/om-kommunen/nyhedsarkiv/390-nye-stik-pa-kommunale-p-pladser-sikrer-el-bilister-bedre-lademuligheder/
Kilde: Kolding Kommune