Juridisk fuldmægtig til kriminalforsorgen i Vest - områdekontoret i Kolding

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kriminalforsorgen søger en juridisk fuldmægtig til kriminalforsorgen i Vestdanmark, med placering i områdekontoret i Kolding.

Dine opgaver
Som jurist i klientsagsenheden kommer du til at arbejde med juridisk sagsbehandling vedrørende de indsatte i kriminalforsorgens institutioner. Opgaverne består af både konkret sagsbehandling og generelle opgaver vedrørende kvalitetssikring og controlling af klientsagsbehandlingen i institutionerne, såsom f.eks. sagsgennemgang på udvalgte sagsområder.

Som juridisk fuldmægtig består arbejdet primært af konkret sagsbehandling vedrørende blandt andet prøveløsladelse, udgang og klagesager.

En vigtig del af jobbet er at yde faglig sparring med såvel de øvrige jurister i området, som de andre faggrupper, herunder undervisning, samt at være bindeled mellem direktoratet og kriminalforsorgsområdet.

Du vil blive en del af en hverdag, hvor tempoet ofte er højt, og opgaverne er omskiftelige og udfordrende. Vi hjælper hinanden i hverdagen, og vidensdeling, fagligt engagement og arbejdsglæde spiller en væsentlig rolle i opgaveløsningen.

Du vil referere til områdechefen for klientsagsbehandling.

Særligt om den fysiske placering af tjenestestedet: Stillingen vil i en kortere periode være med placering i Områdekontoret i Kolding, men kriminalforsorgen er i proces med en ny organisering, herunder en afklaring af hvor det fremtidige områdekontor skal ligge. Det forventes, at der bliver tale om området omkring Århus.

Hvem er du?
Du vil komme til at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor der vil blive lagt vægt på, at du:

  • Har interesse for/erfaring med sagsbehandling af konkrete sager.
  • Ikke er bange for at træffe afgørelser og foretage en selvstændig prioritering af dine opgaver – naturligvis afpasset efter din erfaring og juridiske baggrund.
  • Har gode juridiske kompetencer og evner til samarbejde og kommunikation med forskellige personalegrupper.
  • Er robust og i besiddelse af gå på mod og selvstændighed.
Eftersom klientsagsenhedens jurister som nævnt giver vejledning og sparring til andre personalegrupper, vil kendskab til straffuldbyrdelsesloven være en fordel. Nyuddannede vil dog også kunne komme i betragtning. Derudover er interesse for forvaltningsret en forudsætning for, at man trives med arbejdet.

I klientsagsenheden har vi en uformel omgangstone, og der er højt til loftet. Der er et stærkt sammenhold, ligesom vi vægter den sociale trivsel meget højt.

Løn og ansættelsesvilkår sker som fuldmægtig i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og AC.

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen.

Tjenestestedet vil som nævnt i starten af ansættelsen være områdekontoret i Kolding, Domhusgade 24, 6000 Kolding men med senere flytning til ny adresse.

Stillingen er på 37 timer om ugen og er til besættelse snarest muligt.

Hvem er vi?
Kriminalforsorgsområdet er ét af to geografiske kriminalforsorgsområder på landsplan og har cirka 2200 ansatte. Vi dækker et områdekontor, fængsler, arresthuse, ungekriminalforsorgen, afdelinger i frihed, herunder fodlænkeafdelinger, udslusningsfængsler og et udrejsecenter.

Områdekontoret varetager opgaver i tæt kontakt med institutionerne indenfor bl.a. HR-udvikling og personaleadministration, økonomistyring, daglig kapacitets- og belægsstyring, klientsagsbehandling, resocialisering og sikkerhed.

Klientsagsenheden er ledet af en områdechef, der er jurist. Endvidere er der ansat jurister i områdekontorerne og jurister med tjenestested i områdets fængsler.

Du søger stillingen via linket ”Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 17. august 2023.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe originalt eksamensbevis eller dokumentation for igangværende uddannelse, sammen med billedidentifikation (f.eks. pas eller kørekort).

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef for klientsagsbehandling Susanne Norman Andersen på tlf. 72 55 55 50.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Områdekontor Kolding, Domhusgade 24, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171173&DepartmentId=8536&MediaId=2733&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884233

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet