Kolding Kommune inviterer til afstemning om årets arkitekturpris og borgernes favorit

Foto: Kolding Kommune.
dato

Kolding Kommune inviterer alle borgere til at stemme på deres favorit blandt årets nominerede arkitekturprojekter, når Arkitekturpris og Borgernes Favorit skal kåres.

Hvert år sætter Kolding Kommune fokus på arkitektonisk kvalitet med Kolding Kommunes Arkitekturpris. Et særligt bedømmelsesudvalg nedsat af Byrådet vurderer forskellige projekter såsom nybyggerier, byrumsforandringer, transformationer og istandsættelser fra det seneste år.

Det er dog ikke kun fagfolk, der har indflydelse på præmieringen. Alle borgere kan nu være med til at vælge Borgernes Favorit. Man kan gå på opdagelse i de nominerede projekter og stemme på det, man synes er bedst, flottest eller mest unikt. Der er direkte adgang til afstemningssiden for alle interesserede.

Resultatet af såvel fagjuryens vurdering som afstemningen om Borgernes Favorit bliver offentliggjort på Arkitekturens Dag, som finder sted mandag den 5. oktober kl. 16.00 i Kolding Kommunes midlertidige By-Lab på Jernbanegade 5 i Kolding. Årets tema er ”Kolding – den by, vi skaber sammen”.

På dagen bliver der sat fokus på, hvordan Kolding Kommunes arkitekturpolitik bliver omsat til virkelighed, og der gives indblik i de kommende fem års planer for udviklingen af Koldings midtby. Arrangementet byder på en eftermiddag med arkitektur, inspiration og dialog om den by, der er under udvikling.

Alle opfordres til at deltage, finde deres favorit, læse mere og hente inspiration på https://www.kolding.dk/arkitektur.

https://www.kolding.dk/om-kommunen/nyhedsarkiv/stem-paa-borgernes-favorit-og-vaer-med-til-arkitekturens-dag

Kilde: Kolding Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Mest læste artikler