Barselsvikariat: Laborant med interesse for kosmetik og kvalitet
Arbejdssted: ECOOKING A/S, Kolding
Brænder du for kvalitet og kosmetik? Har du en naturvidenskabelig baggrund og lyst til at blive en del af en dynamisk og værdidrevet virksomhed med fokus på effektiv hudpleje og personlig pleje? Så er dette barselsvikariat måske noget for dig!
Om stillingen
Vi søger en struktureret og kvalitetsbevidst laborant (eller en med lignende naturvidenskabelig baggrund), som kan arbejde selvstændigt og har erfaring fra kosmetik-, fødevare- eller medicinalindustrien. Stillingen er et barselsvikariat, hvor du bliver en vigtig del af vores kvalitets- og udviklingsteam og får mulighed for at arbejde med både daglig drift og produktudvikling.
DINE PRIMÆRE ARBEJDSOMRÅDER
- Kvalitetskontrol af bulk i henhold til gældende specifikationer
- Udførelse af mikrobiologiske analyser af bulk og færdigvarer
- Dokumentation og håndtering af reklamationer i samarbejde med produktionen
- Support til produktionen ved kvalitetsrelaterede problemstillinger
- Deltagelse i produktudviklingsopgaver, herunder test og optimering af formuleringer
- Fremstilling og blanding af laboratorieprøver
- Vedligeholdelse og kalibrering af laboratorieudstyr
- Løbende dokumentation og registrering i interne systemer
DEN IDEELLE KANDIDAT
- Har en relevant uddannelse, laborant eller anden naturvidenskabelig baggrund
- Min. 2 års erfaring
- Interesse og forståelse for kosmetik og personlig pleje
- Erfaring fra lignende stillinger i kosmetik-, fødevare- eller medicinalindustrien
VI LÆGGER SÆRLIGT VÆGT PÅ, AT DU ER:
- Struktureret og detaljeorienteret
- Kvalitetsbevidst med en høj faglig standard
- Selvstændig og ansvarlig i din arbejdsform
EKSTRA GODER
Udover en attraktiv pakke og et spændende job i et fedt arbejdsmiljø får du nem adgang til effektiv hudpleje – noget, dine nærmeste sikkert også vil sætte pris på. Derudover kan du glæde dig til en lækker frokostordning, fast torsdagskage og fredagsrundstykker.
OM DIN (MÅSKE) KOMMENDE ARBEJDSPLADS
ECOOKING er en værdibaseret dansk virksomhed med store ambitioner og en klar mission: ”At skabe produkter, der først og fremmest virker og dernæst indeholder så meget naturlighed og økologi som muligt”.
Vi prioriterer et godt og inspirerende samarbejde baseret på værdierne ordentlighed, åbenhed og ærlighed. Vi sætter ambitiøse mål for vores vækst og fokuserer på konstant udvikling. Samtidig er vi en ung virksomhed, hvor der er mulighed for at udvikle rutiner og påvirke dagligdagen.
Vi har kontor i Kolding i inspirerende lokaler, hvor vi er 50+ engagerede kollegaer i et travlt, godt og uformelt arbejdsmiljø. Vi ser frem til potentielt at byde dig velkommen som en del af vores ECOOKING-familie!
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV snarest muligt – vi indkalder løbende til samtale.
Tiltrædelse snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ecooking A/S, Gl. Skartved, 6091 Bjert
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0e4608e6-9a65-49a4-9c82-64beea0d658a