Pinjevejens Børnehus søger en faglig og relationskompetent souschef

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Arbejdssted: Pinjevejens Børnehus – Bevægelse og Science i Børnehøjde

Arbejdstid: Fuld tid, uden højeste tjenestetid

Ansættelsestidspunkt: 1. november 2023 eller snarest derefter

Daginstitutionen Pinjevejens Børnehus er en daginstitution med 3 vuggestuegrupper med op til 36 vuggestuebørn og 4 børnehavegrupper med op til 88 børnehavebørn. I vuggestuen har vi et velfungerende køkken, som laver mad til vores 36 vuggestuebørn.

Vi har en personalegruppe på ca. 30 ansatte med en høj grad af faglighed, bred erfaring og stor interesse for kerneopgaven. Ledelsestemaet består af en souschef med fuld ledelsestid og en leder. Der er ligeledes ansat en administrativ medarbejder 7,5 timer om ugen.

Vi har en fantastisk børne- og familiegruppe, som kommer både fra nærområdet, midtbyen, Harte og Bramdrupdam. Familierne er både etnisk danske og anden etnisk herkomst end dansk. Vi har en interesseret og aktiv forældregruppe samt en yderst velfungerende forældrebestyrelse.  Vi vægter vores forældresamarbejde højt og tænker gerne utraditionelt ift. at skabe de bedste udviklings, trivsel-  og læringsbetingelser for børnene og forældrene

Gennem de sidste 7 år har Kolding kommune deltaget i forskningsprojektet Program for Læringsledelse, hvor data og forskning bruges fokuseret og systematisk i udviklingen af de enkelte dagtilbud. Sammen med Den Styrkede Pædagogiske Læreplan, implementering af tilsyn, Kolding Kommunes fælles børne- og ungesyn og ledelsesgrundlaget arbejdes der på dagtilbudsområdet med at fastholde og videreudvikle den generelt høje kvalitet.

I Pinjevejens Børnehus har vi i årenes løb haft fokus på udviklingen af vores faglige fundament og ambitionen om at være et dagtilbud af høj kvalitet. En ambition som skal kunne ses, mærkes og erfares i praksis af alle der har deres daglige gang i Pinjevejens Børnehus. Dette har vi blandt andet gjort via fælles uddannelse såsom GROW (neuropsykologisk tilgang), KRAP, Social Inklusion og det fælles børne- og ungesyn.

Fra den 1. januar 2020 er Pinjevejens Børnehus blevet en profil institution med fokus på bevægelse og science. Dette betyder, at vi er i en spændende proces med at få bevægelse og science til at blive en aktiv del af vores læringsforståelse og læringsmiljø. Bevægelse og science er valgt med baggrund i, at børn lærer, forstår og begriber verden gennem kroppen og sanserne. Ligeledes bliver børn klogere på verden når de støttes i at være nysgerrige, eksperimentere, undersøgende, legende og analyserende.

Vores profil kommer blandt andet til udtryk ved, at vi deltager 2 gange ugentligt i Børne Idræt på Tværs, tager til svømning, børneyoga, og vi arbejder i små bevægelses- og science grupper. Vi er undersøgende, og eksperimenterende på stuerne, hvor den naturvidenskabelige tilgang er i fokus.

Vi søger:

En souschef med høj faglighed og pædagogiske ambitioner, som har lysten og evnen til at være i en foranderlig hverdag. Du skal kunne skabe faglige lærings- og udviklingsrum hvor tillid, udvikling og gensidig respekt går hånd i hånd. I det faglige lærings- og udviklingsrum skal du kunne jonglere mellem vores styrkede pædagogiske læreplan, fælles uddannelse og det faglige og personlige ståsted den enkelt medarbejder har.

Du skal kunne arbejde ud fra både Kolding kommunes børne- og ungesyn, ledelsesgrundlag og vores værdier og omsætte disse til alle medarbejdere, forældre og i samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere.

Ift. forældresamarbejde vil du, sammen med det pædagogiske personale, komme til at have en primær rolle i deltagelse i både formelle og uformelle samtaler med vores forældre. I samarbejdet både med forældre og pædagogisk personale forventer vi, at du er ydmyg, reflekterende, struktrueret, rolig, kan rumme forskellighed, har overblik, anerkendende og er ansvarsfuld. Vi søger derfor en souschef, som har lyst og mod til at indgå i et tæt samarbejde med vores forældre, en souschef som har lyst og mod på at tænke utraditionelt i forældresamarbejdet og som har mod til at række ud til vores forældre, selv når det er svært. 


Kvalifikationer:

Du har et positivt livssyn med troen på, at alle mennesker gør det bedste de kan.

Du søger jobbet som souschef i Pinjevejens Børnehus, fordi du:

  • Brænder for familiearbejdet og samarbejdet med interne og eksterne samarbejdspartnere (pædagogiske personale, PPR, familieafdelingen, familiehuset, jobcenteret etc.)
  • Måske arbejder som ressourcepædagog, specialpædagog eller er erfaren pædagog ift. forældrearbejde, faglig dygtig og er nysgerrig på ledelse
  • Kan arbejde selvstændigt, har overblik og arbejder struktureret
  • Har gode kommunikative kompetencer både skriftligt og mundtligt
  • Formår både at skabe plads til koncentration og fordybelse og samtidig stå til rådighed i det pulserende hverdagsliv i institutionen
  • Trives i en omskiftlig hverdag med mange bolde i luften
  • Kan møde ind inden for vores åbningstid dvs. fra kl. 6:30-16:30
  • Har lyst til at arbejde med data og analysere disse
  • Har kendskab til eller certificeret/uddannelse i KIDS, GROW, neuropsykologisk tilgang, tilknytningsteorien og KRAP

Hvad kan vi tilbyde:

  • Et ledelsesrum, hvor der er plads og forventning både til faglig og personlig udvikling
  • Et ledelsesrum, hvor der er medansvar og indflydelse på egne ledelsesopgaver
  • Et ledelsesrum, hvor der er plads til både grin og faglig refleksion
  • En tydelig profil - Bevægelse og Science
  • En institution, det bestræber sig på, at alt hvad vi gør er til gavn for vores kerneopgave
  • Engagerede, faglige og modige ansatte, der øver sig i at forholde sig til egen og kollegaers praksis
  • En institution hvor både store og små fællesskaber prioriteres
  • Faglig sparring og udvikling
  • Gode fysiske rammer, både ude og inde
  • Et fællesskab med andre souschefer fra Kolding kommune – netværksgruppe


Løn: I henhold til gældende overenskomst. Lønnen vil blive fastsat efter principperne for ny løn i henhold til stillings funktioner og ansøgers kvalifikationer.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Leder Ulla Nybo Larsen på telefon 40 23 99 98. Vi viser gerne rundt eller tager en uformel snak.


Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Ansøgningsfrist: 27. august 2023

Ansættelsessamtaler: 

  1. samtale den 4. september fra kl. 14.30
  2. samtale den 6. september fra kl. 9.

Der gøres brug af profilanalyse og case

Vi glæder os til at høre fra dig.


Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=22ccb261)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Pinjevejens Børnehus, Pinjevej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=22ccb261&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886796

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet