To mænd fængslet for menneskesmugling

Foto: Colourbox.
Profilbillede
dato

Der gemte sig andet og mere end fersk fisk i en kassevogn i Kruså

En 43-årig syrisk mand og en 40-årig mand bosat i Sverige er ved et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg blevet fængslet i fire uger.

De to er sigtet for menneskesmugling. 

Tirsdag formiddag blev den ene i en kassebil udtaget af Told til kontrol ved grænsen i Kruså. Kassebilen var læsset med fersk fisk i Flamingo-kasser, men inde bag dem gemte tre unge syrere sig. De er en 22-årig mand, en 20-årig mand og en dreng på 11 år. 

De tre ønskede ikke asyl i Danmark og er sendt tilbage til de tyske myndigheder.

I en følgebil blev der fundet effekter, der kunne knytte føreren til gruppen i kassevognen. 

De to mænd nægtede sig skyldige, men blev som sagt fængslet i fire uger.

Sagen er efterforsket af UKA Vest i Padborg. 

Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi