Trafik på Skamlingvejen påvirkes af ombygning af Designskolen

Skamlingvejen ved Designskolen (Foto: Kolding Kommune)
dato

En omfattende ombygning af Designskolen Kolding betyder, at trafikken bliver lidt mere presset på en del af Skamlingvejen fra 12. juni og frem til 5. januar.

Fra på mandag vil der kun være én kørebane mod normalt to på Skamlingvejen ud for Designskolen mellem Buen og Kongebrogade ind mod byen. Specielt i myldretiden kan det betyde, at trafikken kommer til at glide lidt langsommere.

Mens håndværkerne arbejder på ombygningen, bliver der opstillet stilladser ved uddannelsesinstitutionen ud mod Skamlingvejen. Pladsen er så trang, at det af sikkerhedsmæssige grunde er nødvendigt at afspærre fortov og cykelsti.

I stedet får fodgængere og cyklister lov til at bruge den ene kørebane frem til starten af det nye år, mens bilister må deles om den anden kørebane.

I hele perioden vil Ågade også være ensrettet. Der lukkes for indkørsel fra Kongebrogade for alle – taxaer undtaget – for at skabe lidt bedre plads til de tunge køretøjer, der kommer til at køre i området i forbindelse med ombygningen.

Læs mere om transformationen af Designskolen Kolding.

Under ombygningen vil cykelsti og fortov være afspærret (gul farve). Den ene kørebane inddrages i stedet til cyklister og fodgængere (rød farve). Ågade gøres ensrettet for al trafik med undtagelse af taxaer (blå farve):


Kilde: Kolding Kommune